top of page

Sommer udstilling i Gudenå kulturhuset


Sommerudstilling i Gudenåhuset

Nytænkende, impressionistiske fotoværker af fotograf Juan de Dios udstilles i Gudenåhuset i juli måned

Fagfotograf Juan de Dios udstiller fra d. 4.-22. juli en række fotokunstværker lavet under hans fotografiske dogma “In-A-Rush!”. Dette fotodogma blev præsenteret første gang i 2015 ved Randers Amts Avis’ tidligere Rotationsværksted og blev anerkendt et år efter med en international 2. plads i den censurerende fotoudstilling “Til Kanten 2016” ved Danmarks Fotomuseum i Herning.

Anmeldere har udtalt, at Juan de Dios maler med sit kamera, fordi hans fotokunst i udtrykket minder om de impressionistiske malerier, som blev præsenteret for første gang af Claude Monet i 1872. Juan de Dios fremstiller med “dogma In-A-rush” maleriske fotografiske impressioner af den virkelighed, han befinder sig i, uden at stille store krav til motivet. Mageløse iagttagelser “Det er sjældent, man møder større nytænkning i dansk landskabsfotografi. Danskere har en nogenlunde fælles forståelse af, hvordan Danmark skal ses – guldaldermalerne har ikke levet forgæves! Måske derfor skal der en udlænding med friske øjne til at vise os landskabet, som det også kan ses, og det er præcis hvad der lykkes for Juan de Dios i sine billeder, der både er optaget i store og små byer og rundt omkring i de danske landskaber. Hvilke mageløse iagttagelser! Nye linier og former og farver dukker op for vores undrende øje: er det virkelig Danmark? Det er det, og det danske landskab vil efter dette aldrig blive helt det samme”. Gunner Byskov, formand Foto Salon Aarhus.

Eksempler på Juan de Dios fotoimpressionistiske værker kan ses på https://www.dedios.dk/til-kanten-2016-entry.

Udstillingen kan ses i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek, i perioden 4.-22. juli i åbningstiden: mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-18, torsdag og fredag kl. 10-17 samt lørdag kl. 10-13.

Featured Posts
Recent Posts
Archive
Search By Tags
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page